Den danske forfatter Johannes V. Jensen var i begyndelsen af 1900-tallet i Shanghai, hvor han stiftede bekendtskab med opium. I ”Introduktion til vor Tidsalder” fra 1915 beskriver han røgens smag og duft:

Opiumsrøg smager og dufter som den gamle sorte Honning, der har staaet mange Aar i Staderne og næsten er bleven til Harpiks; som Malt; som alle de Blomster og Bier der nogensinde har summet og duftet i en evig Sommer mellem Solilden og den jomfruelige Jord, inden Tilværelseskampen kom ind i Verden; som brændende Rav dufter Opium, døde Fyrreskoves Sjæl, Naaletræer i Solbranden, der bliver levende igen efter Aartusinders Forløb; som Vokset paa den unge Pans Horn, naar han klør dem mod Barken af et Træ og bræger efter Dryaden; som min Veninde med et Faareskind om Livet og vor Unge hængende i en Pose bag paa, ved Baalet paa Steppen naar Ilden skammer sig for Sommersolen og gør sig næsten usynlig… milevidt summer Bier mellem Blomster, og er det Boghvedekager du bager til mig i Asken, og svier du dem lidt, du selv over Ilden blussende og svedent og sødt duftende, evigt elskede Steppe- og Sommerkvinde, som nu igen er frugtsommelig? Jeg nikker… som Søvn dufter du, som min Middagssøvn paa Steppen, med milevidt til alle Sider og Solen i Brynene, og Røgen af vildt Træ fra Baalet, og mine Heste som pisser ikke langt borte… som en lille Lur i tusind Aar dufter du, læg mig en af dine Fletninger paa Munden inden jeg sover hen, lad mig drage mit sidste Suk gennem dit Haar…

(Her fra Johannes V. Jensen: ”Introduktion til vor Tidsalder” , 3. udg. Gyldendal 1929 s. 165)